I neonens skær står historiens skygger,
ulmende tanker af en fremtid forbi.
Ulbrichts visioner, bag jerntæppets låger,
drømme om fremskridt, hvor frihed var fri.
Tid er en cirkel, en evig rotation,
ideer genfødes i nattens neon.
Hvad var engang fremtid, nu blevet til stof
for drømme og dystopier, tankernes rov.
Bygger vi broer mellem fortid og nu?
Eller bygger vi mure, der skjuler vor hu?
Ulbrichts utopi, i cyberlys fanget,
et ekko af drømme, så stærkt og så mægtigt.
Så lad os reflektere over tidens flod,
over menneskets længsel, dens stræben og mod.
Ulbrichts kontur i det digitale spil,
en påmindelse om, at fremtiden er til.
Vi ser på dette billede, på fortiden, vi bar,
og spekulerer stille: Hvad bliver det næste, vi har?
I neonens kølige og futuristiske glød,
ligger spørgsmål om fremtiden, stadig ubeslået, stadig rød.
Skriv et svar